Om

Undervisere


Vores fantastiske undervisere!

En lille præsentation. 

Kris (KA) - Body SDS Grundtræning


Jeg hedder Kris og er født i 1984.

Hele mit liv har jeg været optaget af naturen og været nysgerrig på sundhed, ernæring og selvudvikling.

I 2016 blev jeg færdig som kropsterapeut fra Body-SDS-instituttet. Uddannelsen tager 3 år. Det har været en spændende rejse ind i mig selv og ind i menneskekroppens kompleksitet og psyke.

Jeg har bl.a. kurser i Reiki healing, vejrtrækningsteknikker og er nu begyndt at implementere kraniosakralteknikker i min behandling.


Link til min facebook side: Sirk Kropsbehandling 


Henriette Dan (HD) – MediYoga, Mindful Yoga, Mindful Aften


Jeg elsker at undervise! Og jeg er dybt taknemmelig for at undervise i Karbech Mindful Life, hvor jeg guider dig ind i mindfulness, meditation og yoga med hjerte, kærlig venlighed, opmærksomhed og nærvær. Jeg møder dig dér, hvor du er i livet og inviterer dig til at møde dig selv med alt det, der er. Med nysgerrighed og accept. Jeg er anerkendende i min rummelige tilgang til mennesker og åbner rummet for forandring og udvikling. Alt det jeg underviser i, lever jeg selv.

Jeg har selv oplevet stress og sorg i egen krop og mindfulness og yoga har hjulpet mig til at genfinde min balance i livet. Og for at opretholde og vedligeholde min opmærksomhed og indre balance dyrker jeg yoga og mediterer hver dag. Jeg mærker mit hjerte og min krop og møder mine tanker, følelser, mønstre og handlinger med nysgerrighed og accept. 

Når jeg underviser er jeg altid dybt taknemmelig for at være en del af din rejse hjem til dig selv. Se og mærke hvordan du genfinder kontakten til dit hjerte og din krop. Og hvordan du finder svarene i dig selv.

Jeg er uddannet disse skønne steder:

Mindfulness Advanced Practitioner fra Mindfulness Akademiet, Psykoterapeut fra ID Academy, MediYoga Instruktør fra MediYoga Danmark, HathaYoga-lærer fra Senses.

Ved siden af undervisningen i Karbech Mindful Life driver jeg egen virksomhed med psykoterapi, mindfulness og yoga.

Jeg underviser bl.a. på mine egne mindfulness-hold ”8 ugers Mindfulness forløb” i Karbech Mindful Life. 

Se mere på min hjemmeside www.henriettedan.dk og på min facebook-side ”Henriette Dan – Psykoterapi, Mindfulness og Yoga”.

Jeg glæder mig til at møde  dig.

Namaste,

Henriette


Svetlana (SD) - Kundalini Yoga


Lidt om mig:


Jeg har dyrket yoga i ca. 15 år, men for 4,5 år har jeg mødt kundalini yoga tradition og har været trofast kundalini yogi siden.


Jeg er i gang med min Kundalini yoga Teacher training ”THE AQUARIAN TEACHER™ KRI LEVEL 1 og jeg regner med at blive færdig i januar 2018.


Jeg bor i København, men arbejder på Erhvervsakademi Sjælland i Næstved, som underviser i organisation, strategi og innovation.


Jeg er gift og har to børn på 21 og 14 år.  

Elizabeth (EJ) - Restorativ Yoga



Jeg hedder Elizabeth og har den glæde at undervise i Restorativ Yoga i Karbech Mindful Life. Jeg brænder for den yoga form.  Den kan virkelig få dig ned i kroppen og slippe spændinger, og så på en virkelig nydelsesfuld måde. Kroppen restituerer på et højere plan, og sindet stilnes.

Som underviser er jeg meget nærværende og kærlig. Jeg er en følsom sjæl, og mærker meget efter hvad mine elever har brug for. Tager hensyn til den enkelte og ønsker det optimale for den enkelte elev. Du skal ikke tilpasses stillingen, vi tilpasser stillingen til dig, så den giver dig mest muligt. 

Jeg er uddannet i Restorativ yoga, Vinyasa yoga og Shakti yoga. Privat bor jeg i Glumsø med min søde mand Carsten. Vi bor lidt uden for byen lige op til skoven. Vi har to store drenge, der er flyttet hjemmefra.  I min fritid dyrker jeg sjovt nok også yoga, men cykler også MTB.

Ann-Louise (A-L) - Yoga v/stress, Yoga for Mænd, Mindful Yoga, samt Barn/voksen yoga og mindfulness.


Jeg hedder Ann-Louise. Siden jeg var ung, har jeg on and off dyrket yoga, men det var først for 3 år siden, at det for alvor blev en fast del af min hverdag. Yoga giver mig en følelse af ro, velvære, energi og overskud. Jeg elsker den følelse, som yoga giver mig, og det er mit ønske at give denne følelse videre til mine elever, når jeg underviser.

Sammen med yogaen kom også interessen for mindfulness og i foråret 2016 blev jeg uddannet Mindfulness Practitioner fra Mindfulness Akademiet.

Samme forår startede jeg på en 200timers Hatha lærer uddannelse fra Frederiksberg Have Yoga, som jeg forventer at afslutte i januar 2018.

Desuden er jeg  i gang med en stresscoach uddannelse fra MediYoga Danmark.


Karina Viljoen (KV) - Qigong


Jeg underviser i Qigong. Jeg har selv dyrket Qigong siden 2012. Det har hjulpet mig både fysisk og mentalt. Derfor glædes jeg ved at kunne dele det med andre i centeret.


Jeg er uddannet hos Sifu Torben Rif og har Basis Qigong Instruktør uddannelsen:

Tai chi 18 Qigong, Xing Yi og basis teori, samt

Qigong Instruktør: Five Animals og Ba Duan Jin.

Jeg skal nu videre med Qigong Instruktør: Six Sounds, Tai chi 9 Qigong og Taoist Ba Duan Jin.


Derudover har jeg:

Børne yoga og Børnemeditation Instruktør uddannelsen fra Blå Himmel Yoga hos Sisse Siegumfeldt.

Mindfulness Practitioner fra Mindfulness Akademiet.dk

Mindfulness underviser uddannelsen fra Dansk Mindfulness Akademiet.dk

Lukas Milo Witt (LW) - Kundalini Yoga


Uddannet Kundalini Yogalærer Level 1 & Reiki Healer 1 & 2.

Har adskillige internationale kurser bag sig i DNA Rememberance teknikker.


Underviser fast i indre København i Kundalini Yoga og har undervist mere end 1500 timers yoga.


Lukas har fokus på at forbedre din sundhed og øge dit selvværd, selvtillid og kærligheden til dig selv.


Lukas har gennemført KRI certificeret Teacher’s Training Level 1 og er i gang med KRI certificeret Level 2 / Kundalini Yoga.


Udover Kundalini Yoga om søndagen tilbyder Lukas også 2 årlige yoga rejser:


En Yoga/Meditations rejse til Assisi i September, og en Yoga/Meditations rejse til Ægypten i april.


Se evt. mere her: https://unitebody.dk/assisi-2017/

Elin Karbech (EK)


Hvis du kommer til Mindful Yoga, Blid Yoga eller Børne-/TweenYoga er det højst sandsynligt mig du møder.

Også hvis du kommer forbi til en kop kaffe eller te på adressen ;-)

Jeg er Børneyogalærer fra yogarollinger.dk og Advanced Mindfulness Practitioner - forhåbentlig snart  Educator - fra Mindfuleness-Akademiet.dk. Sidst men ikke mindst er jeg ejer og leder af Karbech Mindful Life.

Yogaen har været den røde tråd i mit liv de sidste ca. 14-15 år og det, at jeg kan dele ud af den næsten hver eneste dag er jeg ovenud taknemmelig for.

Er der mere du vil vide, fortæller jeg gerne over en kop kaffe eller te i centeret.


Namaskar.